Serviceleder Aalborg

Vi søger en serviceleder

Ny 'teamplayer' (serviceleder) til Hustømrerne A/S Aalborg

Vil du med på holdet i en sund virksomhed, hvor du kan være med til at udvikle egne opgaver og hvor vi sætter trivsel højt på dagsordenen?

Din nye arbejdsplads?           

Vi er en næsten 100 år gammel tømrervirksomhed, med afdelinger i Aalborg, Aarhus og Aabenraa. Vi udfører både entreprise- og serviceopgaver. 

I service afdelingen i Aalborg laver vi mange forskellige opgaver og ikke 2 dage er ens.  Vi er en godt sammentømret flok, som brænder for at give god service. Samtidig har vi et rigtig godt sammenhold og går op i at alle trives på arbejdspladsen, både socialt og fagligt.

I service er vi 4 funktionærer og cirka 25 Svende, samt 15 lærlinge. På vores adresse har vi eget glarmesteri og stort maskinværksted og snedkeri.

Hverdagen som serviceleder

Som serviceleder styrer du vores serviceopgaver - fra tilbud og udførsel, til aflevering af et godt resultat, i høj håndværksmæssig kvalitet.

Din baggrund er ikke altafgørende, så længe du brænder for at give god service. Dog er erfaring med serviceopgaver en forudsætning. Nogle ønskede kvalifikationer er desuden:

  • Uddannet tømrer
  • Rutineret indenfor service - du har et godt netværk og er salgsorienteret
  • Har byggeteknisk indsigt i materialer og udførelsesmetoder
  • Har flair for at koordinere, strukturere og afvikle mange sideløbende opgaver og ad hoc
  • Behersker de almindelige IT-værktøjer i Officepakken og gerne MS Project og VisualCalc.

Hvem er du?

Servicelederen snakker dagligt med mange forskellige mennesker og skal sætte sig ind i mange behov. Vi håber derfor at du er:

  • Pligtopfyldende , veldokumenteret, og kan arbejde selvstændigt.
  • Ambitiøs og stræber efter de bedste løsninger - økonomisk og kvalitetsmæssigt.
  • Økonomisk bevidst og samarbejdsvillig og forstår værdien af, at alle arbejder efter fælles mål.
  • Rar og imødekommende og en god leder
  • Har evnen til at kommunikere konstruktivt med kunder og samarbejdspartnere.

Hvad tilbyder vi dig:

En stilling hos et af Danmarks største tømrerfirmaer, hvor vi arbejder for at fremme såvel faglighed, som fysisk og mental trivsel. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

Kontakt:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal sendes til servicechef Peter Kristensen på pkr@hustomrerne.dk. Ved spørgsmål kontakt Peter på: 24 86 06 23

 

 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her