Kreditorbogholder Aarhus

Er du en haj til tal og administration?

Til vores hovedkontor i Aarhus søger vi en kreditorbogholder til at være en del af vores
økonomiteam på 5 ansatte.

De primære arbejdsområder er:

  • Indlæsning, behandling, kontering på sager og konti, samt bogføring af kreditorbilag
  • Kreditoroprettelse og håndtering af kreditordata
  • Opsætning af Document Capture skabeloner
  • Afstemning af kreditor kontoudtog
  • Månedsafstemning
  • Derudover ugentlig telefondag på hovedtelefonen, samt diverse ad hoc opgaver i
    samarbejde med resten af administrationen.

Hvem er du?

Du har en relevant kontor- og bogholderuddannelse, er serviceminded og har praktisk erfaring fra en tilsvarende stilling. Du er en dygtig talbehandler med flair for it. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med NAV 2016 eller Navision 09.

Som person er du struktureret, har god sans for orden og detaljer. Du er kvik og proaktiv og går energisk til opgaverne der, som du ved, kan variere og ændre sig over tid.

Vores dagligdag er med let til smil og en uformel omgangstone, hvor frihed går hånd i hånd med ansvar.
Den daglige arbejdsplads ligger på ’toppen’ af Aarhus Nord, i rare og lyse lokaler, med gode parkeringsforhold. 

Du tilbydes løn efter kvalifikationer. 
Arbejdstiden er i udgangspunktet fuldtid, men der kan efter aftale evt. bestemmes et lavere timetal, dog minimum 30 timer.

Hvem er Hustømrerne A/S?

Vi er en snart 100 år gammel tømrervirksomhed med afdelinger i Aarhus, Aalborg og Aabenraa. Vi udfører både store entreprise- og mindre serviceopgaver og er cirka 250 ansatte i alt. I 2016/17 har vi den største omsætning og ordrebeholdning nogensinde.
Vi går op i at folk trives på arbejdspladsen og plejer gerne det sociale sammen.  Går du op i sundhed er der flere tilbud gennem firmaet.

Læs mere om os på ► ►  www.hustømrerne.dk


Kontakt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal mærkes ”Ansøgning Kreditor” og sendes til Line Persen på lpe@hustomrerne.dk. For yderligere informationer vedrørende stillingen, kan Line kontaktes på tlf. 61 88 96 23.

 

 

"passion og godt håndværk er kendetegnende"

Se vores referencer her